Menu

Ny elev på Frederiksborg Gymnasium & HF

Velkommen som ny elev på Frederiksborg Gymnasium & HF. Vi glæder os meget til at tage imod dig onsdag den 12. august kl. 10. På denne side finder du information om din første tid på skolen. Du kan med fordel medbringe en computer allerede første dag.

På Frederiksborg Gymnasium & HF vil introeleverne tage imod dig den første tid på skolen, vise rundt og præsentere alt, hvad der er vigtigt at vide som ny elev på skolen. Introeleverne vil hjælpe klassen med at lære hinanden at kende og du kan spørge dem om alt!  

Program første skoledag onsdag d. 12. august

 

Tidspunkt

Indhold

Kl. 10.00

Velkomst i Festsalen. Introeleverne tager imod jer og er iført skolens T-shirt, så de er lette at genkende.

I festsalen vil I blive budt velkommen af Rektor Anders Krogsøe.

Kl. 10.20

Introeleverne byder velkommen i de nye grundforløbsklasser. Der vil være navnelege, rundvisning på skolen og fælles frokost (husk madpakke, eller der kan købes mad i kantinen).

Kl. 12.05

Klassens teamlærere byder velkommen. De vil også indsamle kopi af afgangsbevis og sundhedskort. Teamlærerne vil fortælle alt, hvad der er at vide om skolestart, bøger, skema digitale platforme, teambuilding og introfest.

Kl. 13.30

Tak for i dag.

 

Vigtige datoer i forbindelse med skolestart

Fyraftensmøde for forældre torsdag den 20. august kl. 17-18.

Forældre til elever i 1.g vil til fyraftensmødet høre tale fra rektor og elevrådsformændene og høre fællessang og 1.g-musikindslag. Desuden vil de høre om fester på skolen, overgangen fra grundforløb til studieretningsklasse. Til arrangementet kan forældre desuden hilse på repræsentanter for skolens ledelse og studievejledere.

Teambuilding og introfest fredag den 21. august

Dagen består af en række poster, som klassen på bedste vis skal løse. Om aftenen er der introfest for eleverne.

Følg os også på Facebook