Menu

Alkohol- og Rusmiddelpolitik

Målgruppe

Elever på Frederiksborg Gymnasium og HF.

Mål

At elevernes rusmiddelforbrug og –mønster ikke kommer til at optræde som en barriere for at opnå et maksimalt fagligt- og trivselsmæssigt udbytte af uddannelsen.

Politik

På Frederiksborg Gymnasium og HF lægger vi vægt på, at eleverne gennem et rummeligt fællesskab samt demokratisk medbestemmelse og ansvar udvikler tolerance, selvstændighed og engagement i skole- og samfundslivet.
En forudsætning for at kunne opfylde ovennævnte målsætning er, at lærere og elever føler ansvar over for hinanden og handler konstruktivt, hvis der opstår problemer, som kan hæmme (forhindre) opfyldelsen af vores målsætning.
Skolen skal være ramme om et positivt socialt fællesskab og en positiv udfoldelse af ungdomskulturen.
Bliver elever eller lærere opmærksomme på en elev, som har problemer med brug af alkohol eller andre rusmidler, bør studievejlederen kontaktes, og vedkommende tager da en samtale med den pågældende. Studievejlederen har tavshedspligt og kan yderligere henvise til forskellige instanser, hvor pågældende elev kan få råd og vejledning i relation til sit misbrugsproblem.
Eleverne orienteres i 1.g og 1.hf om skolens alkohol-/rusmiddelpolitik.

Regler
  • Der må ikke nydes alkohol eller andre former for rusmidler i undervisningstiden.
  • Elever må ikke møde berusede eller alkoholpåvirkede til undervisningen.
    Hvis ovennævnte forbud overskrides, hjemsendes eleven i en eller flere dage og indkaldes samtidig til samtale med rektor. Herefter tager studievejlederen en samtale med eleven og kan yderligere henvise til forskellige instanser, hvor pågældende elev kan få råd og vejledning, hvis der er tale om et generelt misbrugsproblem.
  • Der må ikke medbringes og indtages euforiserende stoffer på skolen.

Overtrædelse af denne regel medfører bortvisning fra skolen. Eleven indkaldes til en samtale med studievejlederen.
Skolens ordensregler gælder også, hvis skolens undervisning foregår på andre lokaliteter nend skolens område.
Fra skolens side vil vi gøre alt for at støtte en elev med misbrugsproblemer i at komme ud af problemet, så eleven kan gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende måde.