Frederiksborg Gymnasium og HF’s historie
Skolen blev grundlagt som en latinskole i 1630 af kong Christian 4. Kongen ville gerne have en rigtig købstad rundt omkring sit slot, som kunne servicere slottet. Oprettelsen af en latinskole i Hillerød kunne medvirke til at lokke borgere til at flytte til byen, og dertil kunne en latinskole levere drenge, som havde fået sangundervisning og kunne medvirke i og løfte gudstjenesterne i Slotskirken. Allerede Christian 4.’s far, Frederik 2., havde oprettet en latinskole i Hillerød i 1568, men denne skole var dog blevet nedlagt og flyttet til Sorø i 1586, bl.a. pga. frygten for pestepidemier.
Christian 4.’s latinskole i Hillerød, som den så ud 1631-1806 [F.P.J. Dahl: Historiske Efterretninger om den Kongelige lærde Skole ved Frederiksborg, 1836].
Plan over latinskolen 1631-1806. B er 1. salen med hørernes og disciplenes værelser. A er stueetagen med rektorboligen (e-k) og skolestuen (c), opdelt i tre rum af gitr. [F.P.J. Dahl: Historiske Efterretninger om den Kongelige lærde Skole ved Frederiksborg, 1836].
Christian 4.’s nye latinskole i Hillerød blev bygget på nutidens Søndre Jernbanevej, hvor i dag Nykredit holder til i den senere skolebygning fra 1836. Skolen, der åbnede for de første elever i 1633, var en 37 m. lang og 8½ m. bred teglstensbygning på to etager. I stueetagen lå rektors lejlighed i den ene ende af bygningen, mens skolestuen på ca. 90 m2 lå i den anden ende af bygningen. Her foregik al undervisningen for alle skolens dengang tre klasser, som holdtes adskilt med lave gitre inde i rummet. På førstesalen var der værelser til skolens ”hørere” (lærere) og ”disciple” (elever). Hørernes værelser og rektors lejlighed havde kakkelovne og kunne altså varmes op om vinteren, men ikke skolestuen og disciplenes værelser.
Skolen var lille, med kun 20-50 disciple i 1600-1700-tallene, og f.eks. i perioden 1703-29 var der i gennemsnit kun 5,4 studenter om året, der ”dimitterede” (gik videre til universitet). Disciplene kunne som sagt bo på skolens førstesal, men efterhånden som skolen voksede, efterhånden også på lejede værelser ude i byen. Disciplene i 1600-1700-tallene var generelt fattige og forsørgedes af skolens legater, af indtægter fra medvirken med sang og musik ved dåb, bryllupper og begravelser, af indtægter fra arbejde som ”løbedegne” (medhjælpere til præster) i sognene omkring Hillerød – og af tiggeri i byen. Hørerne var som regel nyuddannede teologer, der var på vej mod et præsteembede, men først måtte tage nogle dårligt lønnede år som latinskolelærere.
Latinskolernes opgave i 1600-1700 tallene var at forberede drenge på mulige senere teologistudier på Københavns Universitet, så undervisningens indhold var først og fremmest latin og kristendomskundskab, suppleret med sangundervisning og lidt græsk, filosofi og matematik. Senere hen, fra midten af 1700-tallet udvidedes undervisningen til også at omfatte især dansk, geografi og historie. Disciplene startede ofte på skolen som 12-13 årige og var vel i snit ca. 5 år om at gøre sig færdige i latinskolen. Disciplene var alle drenge. Der var ingen adgang for piger.
Fra 1809 ændredes latinskolerne ved en skolereform som indførte betaling for at gå i latinskolen. Det betød, at skolerne nu stort set kun tiltrak drenge fra bedrestillede hjem. Det var nu slut med tiggeriet, og eleverne kunne nu være velkomne i byens borgerskabs selskabelighed. Klasserne skulle nu undervises adskilt fra hinanden i hvert sit klasselokale, og hørerne skulle specialisere sig i hvert sit fag i stedet for at undervise en enkelt klasse i alle fag. Fagrækken bevaredes dog stort set som før 1809, dog med tilføjelse af lidt fransk, tysk, naturfag og idræt. Frederiksborg Lærde Skole, som skolen blev kaldt i 1800-tallet, var fortsat en latinskole, domineret af de klassiske fag, og latinskolernes fagrække reformeredes først for alvor i 1903.
Skolen blev ombygget efter 1809, så hele stueetagen nu indrettedes til rektorbolig, mens førstesalen forvandledes til fire klasselokaler og et lille bibliotek, men i 1834 brændte den gamle latinskolebygning under en bybrand, hvor det meste af Hillerød by brændte ned efter en brand startet af fyrværkeri i Slotsgade.
Bendt Bendtsen (1763-1830), skolens rektor 1789-1830. Her pyntet med den Dannebrogsorden han fik i 1813.Udnævnelsen til ridder af Dannebrog begrundedes med hans fremragende latinske afhandlinger i skolens årsberetninger, hans pligttroskab, hans evne til at finde middelvejen imellem overdreven disciplinær strenghed og svag eftergivenhed, hans menneskelighed i omgangen med lærere og elever, hans beskedenhed og fordringsløshed samt hans ”uafvendte Opmærksomhed paa Sædernes Reenhed i den ham anbetroede Skole og Ungdommens Dannelse til Moralitet”. Hans gravsten, der endnu kan ses på Hillerød kirkegård, er kirkegårdens ældste.[Maleri på skolen].
Den nedbrændte skole blev nu erstattet af kongelig bygningspektør Jørgen Hansen Kochs nyklassicistiske bygning fra 1836, som endnu kan ses på Sdr. Jernbanevej og i dag ejes af Nykredit. Her holdt skolen så til frem til flytningen til den nuværende skole ved Teglgårdssøen i 1959. Den gamle hovedbygning på Sdr. Jernbanevej var efterhånden blevet suppleret med et par mindre tilbygninger, og med en inddragelse af rektorboligen i stueetagen i 1954, men efterhånden var pladsen alt for trang, og der var ikke plads til flere tilbygninger omkring den gamle skole.
Skolens elever marcherer ud til skovtur i maj 1896. Forrest ses musikanterne, bagved dem eleverne med de mindste drenge forrest. Bag eleverne ses Jørgen Hansen Kochs skolebygning fra 1836. Bygningen blev efterhånden for lille, og skolen flyttede til den nuværende adresse på Carlsbergvej i 1959. Bagefter brugtes den gamle skolebygning i mange år af handelsskolen. I dag ejes bygningen af Nykredit.[Lokalhistorisk Arkiv i Hillerød]
Frederiksborg Lærde Skole, som man på dengang kaldte skolen, var lukningstruet i midten af 1800-tallet pga. dens lille elevtal og generelt dårlige ledere og lærere. Skolen blev reddet af den handlekraftige og egensindige rektor Carl Berg rektor 1864-89), der fik disciplineret lærere og elever og sørget for at udvide skolens elevtal og rekrutteringsgrundlag ved at supplere latinskolen med en realskoleafdeling og med forberedelsesskoler for 6-12 årige drenge. Ved afslutningen af hans rektortid i 1888 var der i alt 238 elever på skolen, mod 61 da skolen var i bund i 1873.
Carl Berg (1812-95), skolens rektor 1864-89, med sine ordner, bl.a. Dannebrogsordenens hæderstegn som han fik efter sin pensionering i 1889 og Officerskorset af den græske Frelserens orden. ”Græske Berg” kaldtes han også: den lærde mand udgav en græsk grammatik og en græsk-dansk ordbog, som genoptryktes i mange oplag. Hans græsk-danske ordbog bruges endda stadigvæk og er blevet genoptrykt så sent som i 2008. Han reddede formentligt skolen fra en lukning ved sine initiativer som rektor. [Kgl. Biblioteks billedsamling]
I 1903 lavede en skolereform radikalt om på latinskolerne. Reformen betød, at der nu for første gang blev skabt en direkte sammenhæng i skolesystemet med adgang for folkeskolens 5. klasse til en ny 4-årig mellemskole og derfra igen adgang til at tage realeksamen eller gå i gymnasiet (som man nu omdøbte de gamle latinskoler til). Det gjorde efterhånden gymnasiet lidt mere tilgængeligt for andre end borgerskabets og overklassens børn. Gymnasiet blev fra 1903 en 3-årig uddannelse med en grendeling mellem klassisk-sproglig, nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig linje. Ordningen med grendelingen i gymnasiet bestod med diverse justeringer og tilføjelser frem til 1988.
En endnu vigtigere ændring i 1903 var, at piger fik adgang til statens gymnasier, herunder Frederiksborg Statsskole, som skolen nu kom til at hedde. Før da havde de været henvist til privatskoler, hvis de ville have undervisning ud over 7. klasse. Især fra 1920’erne kom der efterhånden mange piger på skolen. Pigernes adgang til skolen førte i starten til en betydelig nervøsitet for, at tilstedeværelsen af det andet køn ville friste drengene over evne og føre til seksuel ”uterlighed”. Så galt gik det nu slet ikke, men pigernes tilstedeværelse betød i stedet en gradvis ændring af det tidligere, nogle gange ret rå, drengemiljø på latinskolerne. Der blev nu også ansat kvindelige lærere, som dog længe blev dårligere lønnet end de mandlige. Helt op til 1950’erne var det også normen, at de kvindelige lærere var ugifte, og at de, det øjeblik de måtte blive gift, sagde deres stilling op og i stedet indtog rollen som husmødre.
Studenterne i 1921, hvor altså pigerne har holdt deres indtog på skolen, men hvor de altså fik en mere feminin udgave af studenterhuen end drengene. De 15 drenge på billedet gik videre til stillinger som sognepræst, hovedbogholder, diakon, kontorchef i finansministeriet, læge, arkitekt, dommer, missionær i Indien/provst, sagfører, ingeniør, farmaceut/direktør på en chokoladefabrik, sognepræst, professor i atomfysik, landsretssagfører, samt cand.jur./kontorchef. Arkitekten (Niels Ketil Repstock, nr. 6 fra venstre i øverste række) meldte sig som frivillig til den Internationale Brigade i den spanske borgerkrig og blev dræbt i kamp i 1937. De ni pigers ”karriere” bestod for de fires vedkommende i at blive – forhåbentligt godt – gift. En blev dog (ligesom en af drengene) kontorchef i finansministeriet, en anden afdelingssygeplejerske, en tredje violinist.
De helt små elever forsvandt nu fra skolen, som herefter i stedet i mange år havde tre grupper elever: mellemskoleelever, realskolelever og gymnasieelever. I store træk var skoleformen derefter uændret frem til 1960’erne. Elevtallet steg støt fra 204 i skoleåret 1908-09 til 485 i skoleåret 1958-59. Eleverne kom til ind i 70’erne fra et stort opland, da der endnu kun var ganske få gymnasier i Nordsjælland. Indtil 1954 skulle man stadig væk betale skolepenge for at gå i gymnasiet. Forældre med små indtægter slap dog fra 1919 for at betale, og taksterne nedsattes flere gange indtil den endelige afskaffelse i 1954. Mellemskoleeleverne forsvandt fra skolen efter skoleloven af 1958, der afskaffede mellemskolen, og de sidste realklasseelever forlod skolen i 1973. Til gengæld fik skolen heldigvis hf-elever fra 1972.
Skolegården på Sdr. Jernbanevej i 1954-55 og på Carlsbergvej i 60’erne, mens der endnu var små elever på skolen. På billedet fra Carlsbergvej ses drikkefontænen ”Vandhanen” [foto: Johan Henrik Piepgrass og Birgit Kjeldmand]
Gymnasiet underkastedes grundlæggende reformer i 1963, 1971, 1988, 2005 og igen i 2016, som alle sammen har givet eller vil give anledning til en masse ændringer i fagrækken og pædagogikken. Skolen fik som noget nyt en bestyrelse i 1991 og overgik til selveje i 2007, efter i hele sin forudgående historie at have været en offentligt ejet skole (først under staten, fra 1986 under Frederiksborg Amt). Ved overførslen til Frederiksborg Amt i 1986 ændredes skolens navn fra Frederiksborg Statsskole til Frederiksborg Gymnasium.
Spærene rejses til den nye skole ved Teglgårdssøen 1958 [foto: Gunnar Nygaard]. Skolens gamle facade mod Carlsbergvej 1959-80 [foto: Birgit Kjeldmand].
Den største ændring i skolens nyere historie var flytningen fra de gamle bygninger i Hillerød centrum til den nybyggede skole ved Teglgårdssøen i 1959. Modsat de gamle skolebygninger havde den nye skole egen sportsplads, en stor flot festsal med teaterscene, en frokoststue (kantine) og nye fine klasselokaler, bygget til 24 elever i klassen og med moderne højtaler- og samtaleanlæg. Bygningen var bygget til ca. 600 elever og syntes dermed fremtidssikret med skolens daværende elevtal på omkring 500 elever. Antallet af unge, der gik i gymnasiet fortsatte dog med at stige konstant efter 1960, så man efterhånden måtte presse flere elever ind på skolen, end den var beregnet til, og give eleverne dårlige skemaer med mellemtimer. I skoleåret 1980-81 var elevtallet således oppe på 744 elever og i 2004-05 på 924 elever. Pr. 2016 er elevtallet nu oppe på 1309 elever. Skolen har derfor måtte ud- og ombygges flere gange siden. Først og fremmest kom der 1980-83 en udbygning af skolen med en ny idrætshal , et nyt bibliotek, nytilbyggede klasseværelser (nu beregnet til 28 elever) og plads til gruppearbejde. I årene 2010-14 tilføjedes der to nye bygninger med klasselokaler (med plads til endnu flere elever) og endnu en ny idrætshal.
