Folkeskolebesøg – Introduktionsdag

Folkeskolebesøg – introduktionsdag

Velkommen til introduktionsdag på Frederiksborg Gymnasium og HF.

Din mødedag bliver oplyst af din UU-vejleder eller skole. Mødetidspunktet er altid det samme nemlig kl. 8:10 ved skolens hovedindgang.

Her vil I blive modtaget af skolens ansatte, som vil fortælle lidt om introdagen og vise jer til rette i det lokale, hvor I skal være.

Dagen er planlagt med undervisning, som du skal deltage aktivt i. Du vil møde nogle af de fag, som findes på STX. Skoledagen slutter med en orientering af en af skolens studievejledere om, hvad det vil sige at gå i gymnasiet og om de forskellige studieretninger, vi kan tilbyde på FG. Skoledagen slutter kl. 15:00.

Du kan selv medbringe madpakke, men du kan også vælge at købe frokost i vores kantine. Der er cykelparkering i skolegården ned mod Teglgårdssøen.

Vi glæder os til at se dig.

Mvh Gitthe Bekker og studievejlederne på FG